Denne lækre julekage er blevet en fast tradition her i vores familie. Den laver jeg altid til 2. juledag, den er fyldt med julens lækre smage og kan delvist laves på forhånd og du kan måske bruge lidt af julens rester. Du kan pynte kagen præcis som du har tid og lyst til. Julekagen består af en brunkagekiksebund, risalamande mousse, to kanelbunde, kirsebærmousse, saltkaramelsmørcreme, marcipanovertræk, pyntet med chokoladeganach, nougatcreme og ristede hasselnødder.
14 prs. Kage Ø 23 cm og ca 10 cm høj.
Det skal du bruge: | Sådan gør du: |
Brunkagekiksebund
|
1. Knus Brunkager til pulver.
|
Kanelbund
|
1. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Bundene kan bages i forvejen og fryses ned. |
Ris á lamandemousse
|
1. Jeg laver ekstra meget ris a la mande juleaften, så jeg har nok til kagen også. |
Kirsebærmousse
|
1. Udblød husblads i koldt vand i ca. 10 min. 2. Varm lidt af kirsebærsaften i microovnen og udblød husblads i den varme saft, lade den køle lidt ned og bland den i resten af kirsebærene. 3. Pisk fløden til let flødeskum og vend det forsigtigt i kirsebærsovsen, tilsæt tørret kirsebær efter smag, det giver en mere fyldig kirsebærsmag. 4. Fyld det i en stor sprøjtepose uden tyl og lad det sætte sig et par timer på køl. |
Saltkaramelsmørcreme
|
1. Alle ingrediencer skal have stuetemperatur. Du kan selv koge en dåse med kondeceret mælk i tre timer, Smørcremen kan laves i forvejen og fryses, den skal bare piskes op igen, den skal piskes meget længe |
Marcipanovertræk
|
1. Ælt det hele godt sammen og lad det hvile i en frysepose et par dage inden brug. Brug gerne en røremaskine, da det er møjklistet. |
Ckoladeganache
|
1. Varm smør og fløden sammen i microovnen, hæld det over chokoladen Denne chokoladeganache kan også laves på forhånd og fryses ned. |
Nougatfrosting
|
1. Varm nougat en smule i microovnen. Denne frosting kan laves i forvejen og opbevares i fryseren, |
Ristede hasselnødder
|
1. Læg hasselnødderne på et tykke bagepapir og bag dem i ca 10 min på 200 g varmluft. De skal være en smule mørke og skallerne skal begynde at springe af. Tag dem ud og få alle skallerne af, hak dem i en passende str. |
Sådan samler du hele kagen:
Start med et flat fad, jeg bruger ofte et spækbrædt som er stort nok, men også kan være i både køleskab og fryser.
Her ligger jeg brunkagebunden på husholdningsfilmen, sætter en justerbar kageform uden om og forer den med kageplast i mindst 10 cm højde, klemmer kageformen godt fast, jeg trækker filmen op ad kanten udvendig og holder det hele fast med en god postelastik.
Klip et pænt hul i sprøjteposen med ris a la mandemoussen og fordel den i et godt lag på bunden, her bruger jeg en vinklet spartel, læg den ene kanelbund på og pres den let på plads, gentag med kirsebærmoussen, husk at den øverset kanelbund skal være den nederste side af den bund du bagte, det giver den pæneste top på kagen. Stil kage på køl, gerne natten over. Jeg kan godt finde på at fugte kanelbundene med evt baileys.
Sørg for at saltkaramelsmørcremen er pisket op og har en stuetemperatur, så den er blød og nemmere at smøre op med. Jeg vælger at sætte kagen i fryseren ca en times tid før jeg smører op, så er moussekanten ikke så blød.
Nu sætter jeg kagen over på det fad den skal serveres på, her kan du "liste" filmen væk under kagen. Fjer kageformen og fjern forsigtigt kageplasten.
Når du smører en kage op kan det gøres på mange forskellige måder og måske du finder din helt egen. Her er det klart en fordel med et drejefad. Jeg starter med smørcremen i en sprøjtepose, enten med en flad tyl eller bare et hul i posen, så sprøjter jeg en pølse rundt om kagen som jeg forsigtigt glatter ud med en vinklet spartel og min dejskraber, det gentager jeg til hele siden er smurt op, toppen får også et tyndt lag. Det første lag skal ikke være pænt/perfekt. Kom kagen på frys i ca. 15 min og forsæt opsmøringen til den er pænt glat. Det afhænger også helt af hvilken pynt der skal på kagen.
Du kan også lave den nemme version og slet ikke komme smørcreme og marcipan på, som det midterste billede foroven.
Nu hælder jeg den flydende chokoladeganache ud på toppen af kagen, fordeler den og undgår at det løber ned på siden af kagen, sæt den lidt på køl og fjern evt det som alligevel løb ned ad kanten.
Inden jeg ruller marcipanen ud, æltes den godt igennem, brug enten flourmelis eller majsmel på bordet og kagerullen, så den ikke hænger fast. Rul en bane på ca. 73 cm og højden på din kage +1cm og monter det på kagen, brug gerne en udglatter til at få den pæn og glat, samlingen masserer jeg let sammen og kanten skærer/klipper jeg så den er 5 mm højere end kagen, til sidste pynter jeg med nougatfrosting og hakkede hasselnødder.
Jeg håber du får lyst til at lave denne skønne julekage og husk en del kan laves i forvejen og du kan pynte den lige som du har tid og lyst til.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Jeg har brugt og anbefaler disse, Justerbar Kageform, Kageplast 10 cm, Vinklet Spartel, Sprøjteposer 53 cm, Sprøjtepose 30 cm, Drejefad, Kagedeler, Frysetørret Kirsebær
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.